Børneyoga - her på Mors for nogle år siden. Arkivfoto
Livet her

Børneyoga hos Hobro Gymnastik

Undervisningen foregår på Søndre Skole

01. september 2018 kl. 12:55

HOBRO: Som en nyhed tilbyder Hobro Gymnastikforening i den kommende sæson børneyoga med en dygtig instruktør i skikkelse af Sabrina Bentzen.

Tilbuddet henvender sig til 6-10 årige, og der er kun plads til 10 børn på holdet.

- Børneyoga er yoga på dit barns præmisser og foregår som en sjov form for motion uden konkurrence.

- Vi vil i fællesskab dykke ned i yogaens verden via historiefortælling, fantasirejser og leg.

- Børnene bliver i løbet af en time guidet gennem yogaøvelser, lege, mindfulness (træning af nærvær og opmærksomhed, red.) samt afspændingsøvelser.

- Børneyoga træner barnets balance, smidighed, styrke og koordination.

- Kropsbevidsthed og selvfølelse styrkes, idet øvelserne støtter op om dit barns naturlige evne til at tage en pause og mærke kroppen, forklarer Sabrina Bentzen)

Undervisningen foregår på Søndre Skole hver torsdag fra klokken 17.

Annonceret indhold

Nyeste