Der bliver gang i den i Terndrup Idrætscenter.
Det sker

Det bliver vildt: Are you ready to rumble?

16. februar 2024 kl. 16:00
Opdateret 21. februar 2024 kl. 11:54

Der venter frygtløse wrestlere, drama og vilde stunts, når Terndrup Idrætscenter bliver rammen om et spektakulært wrestlingshow fredag den 8. marts.

- Vi er så klar til at give den fuld skrue i Terndrup og håber, at rigtig mange festglade børn og voksne vil komme og opleve det børnevenlige actionshow, fortæller Kristian Nielsen, talsmand fra Bodyslam Pro Wrestling, der er arrangør af begivenheden.

Forskellige figurer vil levere gimmicks, spas, gak og løjer.

- Wrestling skal opleves live og publikum er en vigtig ingrediens. Vi opfordrer derfor til at publikum råber, hujer, og lever sig ind i de skøre figurer og vanvittige fights der foregår i ringen. Et show - fyldt med gimmicks, spas, gak og løjer, tilføjer han.

Opbakning fra lokal bank

Et show som dette kan ikke gennemføres uden støtte fra erhvervslivet, og en af disse sponsorer er Spar Nord Terndrup, hvor afdelingsdirektør Lone Elmenhoff fortæller:

- Vi fik en henvendelse fra de passionerede wrestlere, som brænder for deres sport og vi kunne med det samme mærke, at deres engagement matcher rigtig godt med de værdier som Spar Nord står for. Derfor tøvede vi ikke længe med at sige ja til at være hovedsponsor på dette show.

- Vi glæder os også til at være til stede i Terndrup Idrætscenter optil og under showet for at hilse på publikum, som skal være velkommen til at kigge forbi vores stand til en snak, lyder det fra Lone Elmenhoff, afdelingsdirektør Spar Nord Terndrup.

Billetter til showet kan købes i åbningstiden hos Terndrup Idrætscenter og online på bodyslam.dk.

Annonceret indhold

Nyeste