Fede Finn & Funny Boyz sammen med den nye kvindelige sangerinde Judy Glosted. Privatfoto
Livet her

"Kærligheden brænder" på Store Torv i Hobro

Fede Finn & Funny Boyz kan høres live på lørdag

18. september 2018 kl. 07:55

HOBRO: Hvem husker ikke kæmpehittet "Kærligheden brænder" tilbage fra 2007?

Og mon ikke også Fede Finn & Funny Boyz spiller sangen, når de på lørdag 22. september klokken 10 kan opleves på Store Torv i Hobro i forbindelse med "Gang i Danmark".

Bandet har gennem årene haft flere udskiftninger. Senest er Judy Glosted kommet til som den kvindelige sangerinde i bandet. Hun er tidligere cirkusprinsesse fra det hedengangne Cirkus Benneweiss.

- Jeg er på ingen måde klar til at trække mig tilbage fra showbiz, og da slet ikke fra Fede Finn & Funny Boyz, der er mit livsværk, siger bandets stifter Lennart Johannessen.

- Vi er derfor meget stolte over og glade for, at vi har lavet en aftale med en ny sangerinde, der fremover skal være med til at tegne bandet.

Annonceret indhold

Nyeste