Gårdejer Erling Buus i Guldbæk er guide på vandreturen søndag eftermiddag. Arkivfoto: Martin Damgård
Livet her

Rebild Turistforening tager dig med rundt i Guldbæk

Kom med gårdejer Erlin Buus på tur og hør ham fortælle om sin by

27. september 2018 kl. 12:00

GULDBÆK: Rebild turistforening arrangerer søndag 30. september om eftermiddagen en tre en halv time lang lokalhistorisk vandretur for alle interesserede rundt i Guldbæk og nærmeste omegn.

Guide på turen er gårdejer Erling Buus, og deltagerne mødes på hans gårdsplads på Guldbækvej 94 klokken 13.30.

Her vil han som guide som indledning fortælle om sin mangeårige tilknytning til stedet, helt præcist helt tilbage til 1960’erne.

Derefter går vandreturen over til Viggo Jørgensen på Gl. Viborgvej. Han importerer italiensk vin og byder deltagerne på en smagsprøve.

Videre går turen ud til den nordlige del af byen, hvor i sin tid Restaurant Perlen lå.

I dag har ejer Jess Birnbaum blandt andet papegøjer på matriklen.

Det tredje stop på turen er Guldbæk Vingård, som har sit vineri på Ærtebjergvej.

Her får turdeltagerne lejlighed til at se vinfremstillingen, inden de går langs vinmarkerne ned til Hovhedegård Hestecenter på Storhøjvej.

Femte og sidste stop på turen er Guldbæk Friskole, som ligger lige op ad mødestedet. Her er der afsluttende kaffe og kage.

Nødvendig tilmelding til den lokalhistoriske vandretur sker hos RebildPorten, og deltagerprisen er 50 kroner for medlemmer af turistforeningen og 75 kroner for alle andre interesserede.

Annonceret indhold

Nyeste