Holdet set fra venstre er Marc Østrup Dahlsen, Thomas Johannesen, Jan Bjørn og Kim Petersen. Privatfoto
Det sker

Regionsmestre kæmper om DM

Aars Billard Klub inviterer til DM-brag i weekenden

15. juni 2021 kl. 09:50

I den kommende weekend afsluttes billard sæsonen 2020-21 under DDBU med et brag af en DM-finale i Aars Billard Klub.

Klubbens andethold, som suverænt vandt deres række i 3 division Vest, vandt også meget overlegent den Jysk/Fynske regionsfinale og er dermed klar til den ”endelige” finale.

Det er klimakset på enhver sæson for alle billardspillere. Man træner intens og seriøst inden sæsonstart med det formål at kunne levere gode præstationer og spille sig frem til slutspillet og forhåbentlig blande sig i medaljekampene.

Den indstilling har holdet haft, og det kulminerer så i weekenden, hvor holdet skal møde Ølstykke og Friheden fra Sjælland og Fredericia fra Jylland.

Hjemmeholdet er på papiret favorit til at vinde titlen. Klubben håber på stor opbakning fra klubkammerater, naboklubber og alle som kunne have interesse for at overvære en billardkamp, er meget velkommen i klubbens lokaler på Nibevej 1C i Aars.

De indledende puljekampe starter lørdag kl.11. Holdene skal møde hinanden, og der spilles frem til semifinale/finalekampene, som afvikles søndag fra kl. 10.

Annonceret indhold

Nyeste