Et kæmpebrag med røg og damp til følge plejer at varsle starten på kimbrerfestløbet. Det kommer det også til i år. Arkivfoto: Henril Luis
Livet her

Sandwich venter på målstregen

Det 38. kimbrerfestløb skydes afsted på onsdag

01. september 2019 kl. 06:00

AARS: Når kanonen brager starten af sted på det 38. kimbrerfestløb, så så er det også signal om, at et løb, der både har tradition og fornyelse, er gået i gang.

I år er der således en ny rute at løbe på, idet arrangørerne prøver at se om der interesse for at løbe en mil. En mil svarer til 1600 meter, så der er nærmest tale om en lang spurt, hvis man er vant til de længere distancer.

Det er, traditionen tro, et aftenløb som Aars Trim Motion arrangerer. Og der skal ikke mange skyer til før det faktisk bliver lidt mørkt på denne tid af året.

I år kan man også bestille en sandwich sammen med startnummeret. Det burde kunne tiltrække mange, der nok har udsat aftensmaden til efter løbeturen.

Godt 1200 ventes at melde sig til aftenen, hvor arbejdspladser, grupper af venner, kammerater, fodboldhold og mødregrupper plejer at være med. Der er præmier til hurtigste mand og hurtigste kvinde på 5 og 10 kilometer samt pokaler til største skolehold, største firmahold samt største foreningshold. Dertil præmier ved lodtrækning.

Annonceret indhold

Nyeste