Svend Brinkmann - holder torsdag 12. marts foredrag i Hadsund Kulturcenter. Foto: Robin Skjoldborg
Livet her

Stof til eftertanke med Brinkmann

FOREDRAG: Psykologiprofessor reflekterer 12. marts over menneskets habitus

01. marts 2020 kl. 16:53

HADSUND: Hvad er et menneske?

Det spørgsmål stiller psykologiprofessor Svend Brinkmann torsdag 12. marts skarpt på, når han holder foredrag i Hadsund Kulturcenter.

Svend Brinkmann har indenfor de senere år markeret sig med en udtalt skepsis over for en samfundsudvikling, hvor for eksempel medarbejderudviklingssamtaler og coaching efterhånden hører til dagens orden.

Dannelsesbegreb

Selv hævder Svend Brinkmann, at vi gradvist er ved at nå grænserne for, hvor megen fleksibilitet og omstillingsparathed, det enkelte menneske kan kapere.

Som modvægt til tidens krav om at blive ”den bedste udgave af sig selv”, introducerer Svend Brinkmann i stedet et dannelsesbegreb, der handler om at blive det bedst mulige menneske i fællesskab med andre mennesker.

Foredraget i Hadsund 12. marts er arrangeret i et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne og Lille Skole for Voksne Nordjylland.

Billetter til foredraget kan på forhånd købes via www.himmerlandsbilletten.dk eller på et af de lokale biblioteker.

Annonceret indhold

Nyeste