TUBA tilbyder specialiseret terapi og rådgivning til unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
TUBA har 33 afdelinger fordelt over hele landet og tilbyder derudover chatrådgivning på www.tuba.dk/chat. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Til dig der er vokset op i en familie med alkohol eller stoffer

MØDE: TUBA Mariagerfjord indbyder til møde, hvor en ung, der voksede op med misbrug i hjemmet, fortæller sin historie af misbruger

01. marts 2020 kl. 13:21

MARIAGERFJORD: Hvad betyder det for børn at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre drikker for meget eller tager stoffer?

Hvordan kan du blive bedre til at tackle de udfordringer, du kan have som ung eller voksen, hvis du er vokset op med misbrug?

Spørgsmål af den karakter vil TUBA Mariagerfjord, der står Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere, gerne besvare.

11. marts

Ud over at tilde gratis og anonym terapi og rådgivning inviterer Tuba dig til et foredrag onsdag 11. marts klokken 19.

Her møder du en ung, som fortæller sin historie - og det foregår i TUBA Mariagerfjords lokaler på Adelgade 4 i Hobro.

”En ung fortæller sin historie” henvender sig til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer.

Foredraget giver dig viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag.

Personlig historie

Ved at fortælle sig egen personlige historie bidrager den unge gæst til at bryde tabuet om at være barn af forældre, der drikker for meget eller tager stoffer.

Det kræver tilmelding at være med.

Du kan sende en mail til Marianne Bach på mab@tuba.dk senest mandag 9. marts klokken 12.

Du kan finde andre TUBA foredrag og arrangementer på tuba.dk/det-sker

Annonceret indhold

Nyeste