Livet her

35 års jubilæum

16. september 2018 kl. 05:00

Lørdag 25. august fejrede Hadsund Karate Skole 35 års jubilæum.

Dagen startede med en fælles jubilæumstræning for alle nuværende og tidligere medlemmer. Til træningen var udøvere af andre karate skoler indenfor Ashihara stilen også indbudte. Så udover nuværende elever med tilknytning til Hadsund karate skole, var der repræsentanter fra bl. a Århus, Sønderborg, Grenå, Randers og Ebeltoft.

Det var Brian Hansen fra Hadsund Karate Skole, der ledte de fremmødte igennem jubilæumstræningen, der bl.a. inkluderede trænings elementer fra de helt tidlige år i Hadsund karate skole til nutidens moderne tilgang til træningen.

Efter træningen blev der afholdt reception, hvor der udover at få en snak med nuværende og tidligere karateudøvere, samt udøvere fra de andre klubber, også var lidt at styrke sig på.

Samme aften fortsatte den festlige begivenhed med fællesspisning for Hadsund karate skoles medlemmer.

Annonceret indhold

Nyeste