Livet her

54 livlige pensionister tog til Rømø

Turen gik både til Billum Ko, Tirpitz Museet og Kommandørgården på Rømø

28. september 2018 kl. 05:00

At sidde i en bus, placeret på et biltog og køre baglæns kan også være en oplevelse.

Specielt hvis det foregår på dæmningen mellem vadehavsøen Sild og det tyske fastland.

Og den oplevelse fik 54 livlige og oplevelseslystne medlemmer af Ældre Sagen i Hobro med sig, da de for nylig drog på tur med både kuffert, Dr. Nielsen, hjertestarter og sangbøger,

Turen gik til Billum Kro og videre til Tirpitz Museet, hvor personlige skæbner og tysk bunkersarkitektur blev studeret med stor interesse.

Efter god forplejning og overnatning på Kommandørgården på Rømø, fortsatte hobroenserne med færge til Sild.

Skyer, høj himmel, sol, frisk blæst og sværme af vadefugle satte kolorit på overfarten.

Sild er smuk natur, men også gennempræget af dyre feriehuse og turisme.

Herfra indledtes hjemturen med baglæns kørsel.

Hjemturen gik via Tønder og Hostrups Hotel, hvor turdeltagerne viste stor appetit også på den gode mad.

Ældre Sagen kunne høste rosende ord fra de mange deltagere, da bussen fra Terndrup Taxa og Turistbusser igen landede i Hobro.

Annonceret indhold

Nyeste