Jette Haarup blev lørdag hædret for sit store arbejde i HUI, og som ”straf” måtte hun af med den ene sok og træder op i noget koldt, vådt og klæbrig beton. Foto: privat
Livet her

Årets fodaftryk i Havndal

14. september 2018 kl. 13:25

Havndal Hallen og Havndal-Udbyneder Idrætsforening (HUI) udnævner hvert år 1. september på hallens fødselsdag en person, der har ydet et stort stykke frivilligt arbejde for Havndal Hallen eller HUI.

- Det sker ved at den udvalgte person afsætter sit fodaftryk i en betonflise ved Havndal Hallens flagstang, oplyser Poul Martin Madsen, og med udnævnelsen følger en gave med navneskilt og årstal og fra Sparekassen Kronjylland en check på kr. 2.000 samt en personlig gave. Checken skal personen dog overdrage til Havndal Hallen eller HUI til et af personen valgt formål.

Personen til årets udnævnelse kom til Havndal i 1978, men det tog mange år inden personen deltog i HUI’s foreningsarbejde, men på et tidspunkt kom den store forandring.

I 2010 blev personen formand for HUI-motion og kom dermed i HUI’s bestyrelse. Opgaverne i HUI-motion er bl.a. sammen med udvalget at planlægge diverse gåture i området hver mandag i sommerhalvåret, og sæsonen afsluttes med en sammenkomst på særlige udvalgte steder med grillpølser og hvad dertil hører.

I HUI’s årlige sportsuge arrangerer personen sammen med øvrige aktive hjælpere banko om mandagen. Der er et stort forarbejde med at kontakte sponsorer om gaver til bankospillet, men dette løses uden de store problemer. 

Om fredagen i sportsugen afholdes gå-banko på en rute gennem Havndal med numre til bankopladerne. Der er pit-stop på ruten med snacks og vin, så deltagerne ikke går sukkerkolde. Arrangementet starter og slutter på Havndal Stadion med en grill-aften med tilbehør efter eget valg.

Der er vist ingen tvivl om, at personen er: JETTE HAARUP

Annonceret indhold

Nyeste