De amerikanske gæster fra North Caroline og eleverne fra 3.b og 3.e. Privatfoto
Livet her

Amerikansk besøg på gymnasiet

De amerikanske gæster skal opleve det danske gymnasieliv i Hobro

20. september 2018 kl. 13:15

HOBRO: I øjeblikket har Mariagerfjord Gymnasium besøg af elever fra to amerikanske skoler.

Det betyder, at klasserne 3.b og 3.e er værter, og de har planlagt en lang række aktiviteter for deres gæster efter skoletid. Lige fra stegt flæsk til sightseeing, fester og dansk hygge.

I foråret 2018 var netop 3.b og 3.e i USA, hvor de blev privat indkvarteret hos familier i North Carolina og oplevede den amerikanske kultur. Lige siden har de ventet på at gengælde den store gæstfrihed, de mødte, og dét sker nu.

3.b er nemlig værter for elever fra North Buncombe High School, mens 3.e har taget imod elever fra Asheville High School. Og gensynsglæden har været stor:

- Da vi så hinanden på togstationen, løb vi ind i hinandens arme. Herefter havde vi arrangeret et sammenskudsgilde på gymnasiet med en masse traditionelle danske madretter, så de lige kunne lande, inden de skulle med os hjem, fortæller Alberte Veirum Larsen fra 3.b.

De amerikanske gæster skal opleve det danske gymnasieliv i Hobro, og de danske gymnasieelever har også vist gæsterne, at Danmark er et land med en lang historie og mange traditioner.

Annonceret indhold

Nyeste