Den nye ledelse i Arden Lions Club består blandt andet af Jens Peter Ellefsen, Arne Hovgaard og Kurt Gehrlein. Privatfoto
Livet her

Arden-løver har fået ny ledelse

Lions Club Arden er klar med en ny bestyrelse

27. september 2018 kl. 07:00

ARDEN: Arden Lions Club har fået ny ledelse, som består af Arne Hovgaard (præsident), Jens Peter Ellefsen (vicepræsident), Kurt Gehrlein (pastpræsident), Ivar Salomonsen (sekretær), Vagn Bach (kasserer), Vagn Gaarde (clubmaster) og Søren Overgaard (tailtwister).

Klubben er stærkt lokalt engageret, men støtter også velgørende formål nationalt og internationalt. I løbet af et lionsår bliver der ved de forskellige aktiviteter tjent cirka 100.000 kroner. Klubben har netop vedtaget at donere et par "terrængående" kørestole til Plejecenter Myhlenbergparken til en pris af cirka 10.000 kr.

En af de første faste aktiviteter er salget af Fjordlotto, og snart efter er der Lions-bingo i Ardenhallen. Senere bliver der salg af "Barn af Himmerland" og til foråret salg af blomsterbuketter.

Arden Lions Club består af 24 aktive medlemmer. Alle medlemsmøder foregår i Arden hos Myhlenberg Huse.

Annonceret indhold

Nyeste