Arkæologer afdækker rester af Støvrings første industri

Af Niels Nørgaard Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune

I forbindelse med vejarbejdet foranlediget af etableringen af den ny Klepholmbro skal der laves en del kloakeringsarbejder i området mellem Hobrovej og svømmehallen i Støvring.

I dette område lå før i tiden Støvring Vandmølle, og det er netop resterne af denne, arkæologer fra Aalborg historiske Museum nu er i gang med at afdække og registrere, inden entreprenørmaskinerne endegyldigt sletter alle spor af denne Støvrings første industri.

Første gang Støvring Vandmølle nævnes i retsdokumenter er i 1268 i en arvesag. Dette viser, at vandmøllen har eksisteret på stedet i en ukendt årrække før.

Møllens historie kan i de følgende århundreder følges gennem arvesager og andre dokumenter, hvilket vil være alt for omfattende at komme ind på her.

En detaljeret gennemgang kan læses i Hans Gjedsted bog ”Et lille bidrag til Støvrings historie”.

Priviligeret erhverv

En vandmølle var før i tiden en virksomhed med mange funktioner, inklusiv et almindeligt landbrug. Mølledammens fisk gav indtægter, men det, der først og fremmest gav indtægt og højere status end landsbyens øvrige befolkning, var mølleriet. I det efterfølgende tages der udgangspunkt i forholdene efter år 1800.

Fra den opstemmede mølledam blev vandet delt i tre med hver deres stigbord til regulering af vandmængden. Den ene del blev ledt til vandmøllen, der trak kværnen til formaling af korn. Denne del var i sydenden af bedriftens største hus, der foruden mølleri også rummede beboelseshuset, der var stort og veludstyret i forhold til Støvrings øvrige beboelseshuse. Den anden del af vandet blev ledt til stampemøllen. Denne del var i et selvstændigt hus, der lå tættest ved, hvor nu svømmehallen er beliggende. Det tredje afløb var det, der bortledte overskudsvandet, og er stort set identisk med bækken, der ses nu om dage langs opgangen til svømme-hallen. Foruden de to møllehuse var der også på bedriften opført en lade og andre mindre bygninger.

Fra gammel tid var mølleriet et privilegeret erhverv, således at bønder indenfor et fastsat område skulle lade deres korn male ved områdets mølle.

I det, der var Støvring Kommune, kan konstateres, at der gennem tiderne har eksisteret ikke mindre end 18 vandmøller, der dog ikke alle har eksisteret på samme tid. Når bønderne fik malet deres korn, skulle mølleren have sin løn, ”tolden”, der var fastsat til en attendedel af kornet. Her opstod tit tvister, idet møllerne ofte blev beskyldt for at tage en større del end det lovlige. Møllerne beskyldte på den anden side ofte bønderne for at levere dårligt korn iblandet skidt og avner.

Et hold tømrere og arbejdsmænd er omkring 1910 i gang med at reparere et af stigbordene i mølledammen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune

Fra mølle til fabrik

Stampemøllen blev 1874 omdannet til et hammerværk, der udviklede sig til et egentligt smedeværksted, hvor der fremstilledes skovle, spader, river, grebe og lignende. Virksomheden gik så godt, at der i 1884 blev bygget et større værksted og de gamle møllehjul blev erstattet af langt mere effektive turbiner. Senere kunne disse ikke levere kraft nok til, hvad der nu måtte betragtes som en egentlig fabrik, og turbinerne blev suppleret med en dieselmotor. Virksomheden blev nu i reklamerne omtalt som ”Støvring Hammerværk & Maskinfabrik” og var leveringsdygtig i ”agerdyrknings- og haveredskaber, knive af bedste engelsk støbestål med fuldstændig garanti leveres til alle slags maskiner”.

Landbrugsdelen af virksomheden blev af mindre og mindre betydning og blev på samme tid endegyldigt afviklet og skilt fra til en selvstændig ejendom kaldet Møllegården, mens kornmøllen og maskinfabrikken fortsatte. Landbrugskrisen i begyndelsen af 1930’erne medførte dog på grund af for lille omsætning, at maskinfabrikken lukkede. Kornmøllen fortsatte en årrække, men efterhånden som landmændene selv fik kværne, trukket af hestegange, vindmøller, petroleumsmotorer og efterhånden elektricitet, blev også denne del opgivet, hvilket skete i 1958, da der kun var en håndfuld brugere tilbage.

Mølledammen blev omdannet til fiskedamme, møllehusene revet ned og erstattet af en stålmøbelfabrik og siden en glasfiberfabrik. Da fiskedammene efter en årrække blev nedlagt, blev området fyldt op. Et par tennisbaner blev anlagt på stedet og nabo til dette blev i en årrække blandt andet Støvring Kommunes materielgård, der for få år siden blev flyttet fra området.

Her i foråret 2021 er det så arkæologer og entreprenører, der har overtaget pladsen, hvor Støvrings første industri havde til huse i over 690 år.

Inden længe er entreprenørerne færdige med deres arbejde. Noget længere tid vil det vare, inden resultatet af arkæologernes arbejde vil foreligge i form af en større rapport.

Når det sker, vil vi vide meget mere om Støvring Vandmølles bygninger gennem tiderne – og det vil jeg skrive om her i avisen til den tid.