Nogle af medlemmerne fra Arden Billardklub sammen med Henrik Harbo, afdelingsdirektør hos Jutlander Bank Arden. Foto: Privat
Livet her

Billardborde i Arden i nye klæder

Arden Billardklub har fået penge til at opfriske deres fire billardborde

27. september 2018 kl. 15:00

ARDEN: Arden Billardklub har fået nye bander og klæder på deres fire billardborde. De gamle bander var slidte og klæderne udtjente, hvorfor nye var påkrævet. Prisen på at opfriske billardbordene var 44.600 kroner, hvorfor Arden Billardklub var meget glade for at modtage kr. 22.300 fra Fonden for Sparekassen Himmerland som et godt supplement.

Arden Billardklub har 38 medlemmer, som spiller lige så meget de har lyst til. Derfor er der hver eneste dag stor aktivitet i billardlokalerne i Jernbanegade 6 i Arden.

Klubben har ni klubhold samt individuelle spillere, der er med i turneringer under Dansk Billard Union.

Annonceret indhold

Nyeste