Heinz indviede byens ny stigegolf. Foto: privat.
Livet her

Byfest og indvielse i Oue

05. september 2018 kl. 06:00

Igen i år har der været arrangeret byfest i Oue i byens flotte anlæg.

Dagen startede med gratis kaffebord, sponseret af Spar Valsgaard, Oue, Valsgaard Taxi og Oue Køkkenet, hvor ca 80 var fremmødt.

Bente Hansen oplyser videre: - Der blev også holdt indvielse af en nyanlagt Krolfbane - hvortil der var søgt tilskud fra Spar Nord Fonden. HC Maarup overrakte - som repræsentant for Spar Nord Fonden - en donation på kr. 5.000,- Oue Borgerforenings formand Carsten Toft, mens børnene hyggede sig med hoppeborg, stenmaling samt ansigtsmaling.

Desværre var der meget få der havde taget imod tilbuddet om at komme og sælge loppeeffekter.

En af byens borgere, Niels Otte, havde på foranledning af husmoderkredsens formand fremstillet et redskab til børnene til at kaste ærteposer - den blev også flittigt benyttet af voksne - derudover havde han fremstillet en stige til stigegolf - denne blev indviet af Heinz, også denne blev brugt rigtig meget af børn og voksne.

Om aftenen var der fællesspisning, hvor ca. 100 mennesker var mødt frem. Alt i alt en rigtig hyggedag for både børn og voksne, selv om nogle af aktiviteterne ikke blev gennemført p.g.a. hagl- og regnvejr.

- Alt dette kræver mange, frivillige arbejdstimer - og det er både Husmoderkredsen og Borgerforeningen utroligt glade for at byens borgere er villige til - for ellers kunne dette ikke lade sig gøre, mener Bente Hansen.

Annonceret indhold

Nyeste