Livet her

Chigo er lykkedyr for 684 elever i Hadsund

Hadsund Skoles nye maskot er specialsyet af en scenograf til en pris af 10.000 kroner, og nu skal han ud i klasserne og bevise, at han er alle pengene værd

01. februar 2018 kl. 08:27

HADSUND: Chigo er god til at stave og kan hjælpe sine kammerater med at sætte bogstaverne rigtigt sammen.

Hans yndlingsret er pizza, og hans bedste fag i skolen er billedkunst, sport og gymnastik.

Ingen ved, præcis hvor gammel Chigo er, men han må være så godt og vel skolemoden.

Chigo, en krammevenlig isbjørn, er på vej til at blive fast bestanddel af Hadsund Skole. Han skal med ud i klasserne, stå til rådighed i pauserne og bringe lykke ved skolefodboldturneringer.

Han er maskot for skolens 684 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse.

Ideen til en skolemaskot tilhører elevrådet. Formand Andreas Brøgger, 9. a, fortæller, at de sidste år skrev ud til kammeraterne i klasserne med nogle spørgsmål.

Hvilke tre ting kan gøre skoledagen bedre? ville elevrådet gerne vide.

Blandt svarene var "en skolemaskot", og det satte de 18 medlemmer af elevrådet sig for at realisere.

Elevrådsmedlem Naja Lübeck, 4. b, tror Chigo kan være med til at højne trivselen i klasserne:

- De elever, der er udfordret, kan sidde med ham og snakke med ham, forestiller hun sig.

Læs også NORDJYSKE Stiftstidende.

Annonceret indhold

Nyeste