Donation til Sødisbakke Musik Aftenskole
Sødisbakke Aftenskoles musikundervisning - under ledelse af musikeren Bent W. - har fået doneret penge til indkøb af nyt musikanlæg af Sparekassen Hobro Fonden til brug i undervisningen.
Bent W. har udviklet et nyt koncept til at undervise kursisterne med, som gør det muligt for kursisterne at synge deres egne favoritnumre som solister i samarbejde med Bent W. Endvidere arbejdes også med fællesnumre. Som Bent W. siger: Vi kommer rundt i mange forskellige genrer indenfor Dansk populærmusik.
Det er så afsmittende når de går i gang med musik og sang, hvor vi kan se at glæden spreder sig rundt i huset og det giver en god stemning og et dejligt afbræk fra deres hverdag, med det handicap som de nu en gang lever med.
Dette tilbud gælder for udviklingshæmmede i hele Mariagerfjord kommune så udover at være på Skivevej i Hobro er Bent W. også i Hadsund og på Sødisbakke med samme tilbud.