Dorthe Munkhaus, 25 år som indehaver af Hadsund Antikvariat. Foto: hhr-freelance.dk
Livet her

Dorthe kan ikke lade være!

01. august 2017 kl. 06:20

Dorthe Munkhaus kan tirsdag 1. august fejre 25 års jubilæum med Hadsund Antikvariat.

Dorthe overtog Hadsund Antikvariat i 1992 og på det tidspunkt lå butikken i kælderen på Storegade 37, men efter 15 år - samt et sprængt fjernvarmerør der spyede varmt vand ud i hele butikken - måtte Dorthe finde en hurtig løsning, hvor butikken kunne fortsætte midlertidig.

Redningen kom fra Antonino, da det gamle davinci stod tom, så Dorthe flyttede ind med de varer, der ikke var skadet, og her var hun kun i 8 måneder, da bygningen blev solgt.

Endnu en gang måtte Dorthe flytte, og denne gang rykkede Hadsund Antikvariat til træhuset på Østre Alle, men efter ca. 5 ½ år skulle huset rives ned, og Dorthe måtte igen ud og lede efter nye lokaler.

Dem fandt hun på Storegade 31 og så var butikken tilbage i gågaden, og der har Dorthe nu være i 4 år.

Hadsund Antikvariat laver indramninger og fotoprint på lærred, derudover sælges bøger, blade, smykker, sten, fossiler og mange andre finurlige ting og sager.

Dorthe har nu haft butikken i 25 år, og hun kan ikke lade være, så hun tager 5 år af gangen, især de fine, nye visitkort, hun har fået i gave, giver ekstra gejst.

Hele august giver Dorthe 25% rabat på alle bøger, og tirsdag 1. august holdes der reception, hvor Dorthe håber at rigtig mange kigger ind til hende.

Annonceret indhold

Nyeste