Steen Madsens filmaftener er populære blandt borgerne så mon ikke han vender tilbage med flere aftener. Foto: Pia Karstens
Livet her

Filmaften på museet

Hadsunds historie vist på lærredet

27. september 2018 kl. 17:20
Opdateret 02. oktober 2018 kl. 11:55

HADSUND: 37 lyttede og kommenterede de billeder, som Steen Madsen viste, da Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv holdt Filmaften, torsdag 20. september.

Steen fik minderne frem i deltagerne: "Der er jo", "ja og se engang" og "kan du huske ham".

Steen viste billeder især fra Storegade og viste såvel gamle som nye og det var spændende for alle at se forandringerne. Noget var gjort fint og respektfuldt, andet var lidt ærgerligt, og han viste en kort film optaget i forbindelse med Staalas byggeri på Tempovej.

Under kaffen blev der snakket ivrigt, og derefter sluttede Steen af med endnu nogle billeder.

Var Steens fortællinger og billeder enestående, så var det også helt fantastisk, at så mange hjalp til med oprydningen.

Så fra Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv skal der lyde stor ros til alle, der deltog i den meget vellykkede aften, siger dagligleder af Arkivet Birte Overgaard, og mange bad om mere af den slags, og det vil vi selvfølgelig arbejde på, og aftenerne bliver hver gang holdt samme sted og klokkeslæt.

Annonceret indhold

Nyeste