Himmerlands Folkemusikskole har tidligere holdt Musikalsk Åbent Hus blandt andet her i Mariager. Arkivfoto: Michael Koch
Livet her

Folkemusikskole tager på højskole

01. august 2017 kl. 14:19

HIMMERLAND: Alle elever fra Himmerlands Folkemusikskole er fredag 4. august inviteret til Jyderup Højskole for at spille til Musikalsk Åbent Hus.

Eleverne får også tilbud om overnatning og gratis deltagelse i udflugt lørdag.

Jyderup Højskole holder et sommerkursus med titlen "Musik med rødder", og i den forbindelse holdes Musikalsk Åbent Hus fredag. Det er et koncept opfundet af Himmerlands Folkemusikskole.

Klaus Pindstrup, som er lærer på folkemusikskolen, underviser hele ugen på højskolen, men hans himmerlandske kolleger Stefan Groot og Klaus Thrane arrangerer fælleskørsel, hvis nogle elever vil være med fredag.

Man kan læse mere på www.jyderuphojskole.dk/kort-kursus-musik-roedder

Himmerlands Folkemusikskole tager hul på en ny sæson på hjemegnen 4. og 5. september, men holder forinden en præsentationsaften 29. august kl. 19.30.

Annonceret indhold

Nyeste