Livet her

Gnavende kærlighed: Jyllands største hjem for marsvin ligger i Visborg

Christina og Benedikte Jensen i Visborg finder nye hjem til hjemløse marsvin

19. september 2018 kl. 06:00
Opdateret kl. 11:07

Var du klar over af Jyllands største internat for marsvin ligger i Visborg? Nej vel, det var redaktionen på Hadsund Folkeblad heller ikke,

Derfor har vi været på besøg hos Benedikte og Christina Jensen på Kjellerupsgade 60C i Visborg, der er ejere af Jyllands største marsvineinternat, og et af landets eneste med fokus på den oversete gnaverart.

Internatets motto er: "Hvor der er hjerterum og der husrum", og søstrene er videreformidler af marsvin til nye chancer og nye hjem. Internatet er godkendt af Fødevarestyrelsen, og har siden sin opstart i 2005 hjulpet mere end 700 marsvin videre til nye hjem. Marsvin der ellers ville være blevet sluppet ud i naturen, dumpet på dørtin, aflivet eller glemt i hjørnet på et børneværelse til en kummerlig tilværelse.

- På internatet får de kærlighed, omsorg og for de flestes vedkommende (dem der kommer ind alene) en makker, siger Christina Jensen og de bliver behandlet for eventuelle sygdomme og formidlet ud til nye ejere, når de er klar. Der er no-kill politik så marsvinene sidder hos internatet til det nye hjem melder sig.

Da internatet kører nonprofit på egen økonomi har de brug for al den opmærksomhed de kan få, så folk får kendskab til dem.

Internatet var tidligere beliggende i Midtjylland, men er indenfor det sidste år rykket til Nordjylland og Visborg, og har derfor ikke så stor kendskabskreds i det nordjyske endnu.

- Vi har mere end 10 års erfaring indenfor marsvin begge to, og er medlem af Dansk Marsvineklub. Derfor har vi også stor erfaring indenfor at sammensætte marsvin i fungerende par, grupper og lignende, ligesom vi også har mulighed for at rette op på en del adfærdsmæssige problemer. Derfor tilbyder vi også gerne at tage imod “adfærdsvanskelige" marsvin, fastslår Benedikte Jensen.

Marsvinene vi har i formidling er her ofte meget kort tid før de finder nyt hjem. I gennemsnit bor de her max 1 måned før de har fundet nyt hjem. I den periode de bor hos os, vil de generelt set bo i vores 3-4 skabsbure i varierende størrelser. Har vi mange marsvin inde i en periode vil dem, der ikke er plads til i skabsburene, bo parvis i 100*50cm (så vidt muligt) tremmebure.

Formidlingen har til huse i den ene afdeling af vores isoleret udhus. Vi købte i decemer 2017 hus i Visborg hvilket har gjort det muligt at formidlingen har fået eget lokale i forhold af et isoleret og opvarmet rum i udhuset.

Vi er omkring dyrene gentagende gange i løbet af dagen både for at tænde lys hos dem, tjekke vand, mad, samt hø samt selvfølgelig at nusse om dem mv. Til sommer er det planen, at marsvinene - udover købt, grønt foder samt naturgrønt - skal lukkes på græs nogle timer i løbegård såfremt vejret tillader dette.

Af hensyn til internatets økonomi, har vi været nødt til at fastsætte nogle gebyrer for at videreformidle marsvin og/eller feriepasse dem. Vi risikerer altid sygdom, drægtige marsvin mv. og kan i perioder have mange gående længe, hvilket tærer økonomisk set. Da vi gør det for dyrene, er det noget vi har valgt at tage med, men derfor også at folk der kommer med deres marsvin skal betale et mindre gebyr.

I vinter perioden vil feriedyrene stå inden for i vores hus, da de ellers vil skulle stå i udhuset på gulvet. Hvilket ikke er godt grundet kulde (selvom udhuset er opvarmet). I sommerperioden er dette ikke et problem, så der vil de stå sammen med formidlingsdyrene når de bliver passet. Undtaget af dette er skinny marsvin, de vil altid stå inde i vores privathus.

Når du køber et eller flere formidlingsmarsvin her medfølger der følgende:

En opdrættermappe, som indeholder en masse info om marsvin (såsom pasningsvejledning, parasitfolder samt diverse nyttige infoark fra DMK). Er formidlingsmarsvinet/marsvinene Skinny eller Skinnybærer medfølger der desuden også en vejledning til disse racer.

Derudover medfølger der en lille pose af deres vante foder og en kæledyrsstamtavle fra DMK.

Alle dyr, der flytter herfra bliver behandlet med Frontline for en sikkerheds skyld. Dyrene er til det bedste af vores viden sunde og raske ved fraflytning.

Beløbet pr. formidlingsdyr vil være symbolsk og går udelukkende til foder, bundlag, og eventuelt behandling til alle formidlingsdyrene.

Når man står og skal på ferie, har man ikke altid noget brugbart pasning i baghånden, men så er www.marsvineformidling.dk et godt sted at begynde siger de to søstre.

Da vi selv har dyr, og derfor ikke selv tager på ferie, tilbyder vi gerne at passe marsvin for andre.

Som der står under “Praktiske oplysninger" har vi stor erfaring indenfor marsvin og du kan derfor trygt overlade dine marsvin i vores varetægt. De passes enten i medbragt bur eller i vores, fodres på lige fod med vores egne med kvalitetsfoder, hø og grønt, og behandles naturligvis hvis uheldet skulle være ude og de skulle blive syge.

Dyrene kan/skal medbringe: Bur, madskål og drikkeflaske. Har dyrene huse eller lignende i buret medbringes de også gerne, og marsvinene må gerne medbringe noget af sit vante foder, men det er ikke et krav.

Det er ikke nødvendigt at marsvinene medbringer hø da vi bruger lækkert friskt hø fra en landmand.

Annonceret indhold

Nyeste