Livet her

Guld til Stinne fra Flo Rise

23. august 2017 kl. 13:37

Blomsterhandler Stinne Rise Sønderskov, der i foråret genåbnede Flo Rise, har netop vundet guld i eliterækken i moderne blomsterkunst.

Det skete ved Tivoli Friheden Cup i Århus.

Stinne har deltaget i mange konkurrencer gennem årerne og driver til daglig blomsterforretningen Flo Rise på Tværgade i Hobro.

Ved konkurrencen i Smilets By lød opgaven på at kreere et blomsterskib i anledning af Århus status som Kulturhovedstad 2017

Derudover skulle deltagerne også skabe et "stemningsbillede af en sommersøndag i Tivoli" som blomsterarbejde.

Og 25-årige Stinne Rise Sønderskov endte altså med at score guld foran Maja Maagaard fra Roskilde (sølv) og Vivian Ullitz (bronze) fra Roskilde.

Annonceret indhold

Nyeste