Livet her

Hygge omkring grillen i Løgstør

Hele 120 personer lagde vejen forbi og smagte på grillmestrenes lækre bøffer

01. juli 2019 kl. 15:45

LØGSTØR: Sidste arrangement i Ældre Sagen for Løgstør og omegn før sommerferien var en velbesøgt hygge- og grill aften.

Der var hele 120 personer, som havde lyst til at smage de lækre bøffer og pølser, tilberedt af grillmestrene Ole og Kjeld og serveret af et antal frivillige hjælpere.

Ældre Sagen i Løgstør ejer selv to store grills med tilhørende udstyr.

Udstyret er anskaffet med tilskud fra Ældre Sagen i København på betingelse af, at det bruges ved arrangementer til forebyggelse af ensomhed og til glæde for ældre.

I august måned inviteres der igen til grillaften.

Annonceret indhold

Nyeste