Iværksætter Anders Rytter i aktion som gæstelærer i innovation på Mariagerfjord Gymnasium. Privatfoto
Livet her

Innovation på skemaet

05. september 2018 kl. 13:23

MARIAGERFJORD: Innovation er et nyt valgfag på Mariagerfjord Gymnasium.

For nylig havde eleverne i innovationsklassen besøg af den 25-årige iværksætter Anders Rytter, der allerede mens han læste på universitetet, gik han sammen med nogle gode kammerater om at etablere virksomheden Dronefoto Nord.

I dag har han kastet sig over et nyt iværksættereventyr: virksomheden Crickster, som satser på at vænne danskerne til at spise melorme som snacks.

Mariagerfjord Gymnasium har tidligere undervist HTX-elever i Innovation, men som noget nyt, har alle elever i år kunnet vælge det som valgfag.

Ideen er at inspirere eleverne til at få kreative idéer og udtænke innovative løsninger på virkelighedsnære problemer. Næste gæstelærer i den sammenhæng bliver en iværksætter fra Rahbek Media, som fredag 7. september vil fortælle innovations-eleverne i Hobro om, hvordan man starter egen virksomhed.

Forløbet i Innovation afsluttes med udarbejdelse af en forretningsplan, som eleverne tager udgangspunkt i ved den mundtlige prøve.

Annonceret indhold

Nyeste