Direktør for Løgstør Fjernvarme, Jette Nielsen, forklarer bl. a. den forestående prisnedsættelse med, at det nu er blevet muligt at sende mere af den billige overskudsvarme fra Dankalk i Aggersund rundt i ledningsnettet. Privatfoto
Livet her

Julegave fra fjernvarmen

En standardhusstand i Løgstør kan i 2021 se frem til at spare små 1000 kr. på varmeregningen

01. december 2020 kl. 13:00

Det bliver billigere at modtage varme fra Løgstør Fjernvarme næste år.

Et almindeligt standardhus kommer således til at betale næsten 1.000 kr. mindre end i år.

- Det er en god nyhed at kunne fortælle, og man kan vel godt kalde det en tidlig julegave til forbrugerne, siger Løgstør Fjernvarmes direktør, Jette Nielsen.

De seneste år har fjernvarmeselskabet investeret større beløb for at kunne holde varmeprisen nede.

Det har været svært, efter at det statslige tilskud forsvandt – men nu begynder effekten endelig at vise sig.

- En af de væsentlige årsager til, at vi nu kan nedsætte prisen, er, at vi kan bruge mere af den billige overskudsvarme fra Dankalk i Aggersund.

- Vi har investeret i en ny pumpe ved Netto-rundkørslen, der gør det muligt at sende mere af Dankalks varme rundt, siger Jette Nielsen.

Fjernvarmen har også købt en ny halmopriver, der trækker halmen i stykker, så man får en meget bedre udnyttelse af halmen, der også er en af de billige varmekilder.

- Endelig spiller det også ind, at vi har haft et varmt år. Det betyder, at vi næsten ikke har skullet bruge dyre varmekilder som træpiller og gas, fortæller Jette Nielsen.

Annonceret indhold

Nyeste