Årets regionale julekoncert i det nordjyske bliver i år optaget i Mariager Kirke. Nærmere bestemt 22. november. Privatfoto
Livet her

Julekoncert optages i Mariager

04. september 2018 kl. 11:16

MARIAGER: TV2s regionale julekoncert sendes i år ikke fra Skagen Kirke, som det hidtil har været traditionen, men derimod fra Mariager Kirke.

Koncerten i Mariager optages torsdag 22. november, og som sædvanligt er det operasangeren Jens-Christian Wandt, der er tovholder på koncerten.

Han har samlet et hold af nogle af Danmarks dygtigste musikere - bl.a. mezzo-sopranen Andrea Pellegrini, violinisten Andreas Birk, pianisten Alexander McKenzie og Holmens Kirkes 1. organist Jakob Lorentzen.

Jens-Christian Wandt medvirker både som tenor og som programvært og glæder sig på forhånd meget til koncerten i Mariager Kirke

- Det er jo et fantastisk rum med en helt enestående akustik, og jeg er glad for, at TV2 har valgt mig til at sammensætte denne julekoncert. Det bliver et program fyldt med julens kendte og elskede sange og salmer. Der bliver solistiske indslag men også fællessang hvor alle i kirken skal synge med, afslører han.

Der er stadig billetter at få til julekoncerten i Mariager Kirke. Billetsalget sker via hjemmesiden billletten.dk

Annonceret indhold

Nyeste