Foto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Juletræs-sniger stak af

Ukendt ældre mand gik rundt i juletræsplantage ved Mariager

05. september 2018 kl. 13:48

MARIAGER: Hvad laver den mand i min plantage? En mandag aften?

Spørgsmålet kunne ejeren af en juletræsplantage på Hadsundvej ikke umiddelbart få svar på, da han uventet traf en 60 til 65-årig mand mellem granerne på en aftentur.

Manden havde øjensynlig ikke lyst til at svare på spørgsmål og skyndte sig væk, hvilket fik ejeren af plantagen til at sætte efter ham.

Imidlertid lykkedes det den godt 170 centimeter høje herre at forsvinde ind i en hvid VW kassevogn, der holdt i ejerens indkørsel med åben dør. OG derfra køre væk så hurtigt han kunne.

Ejeren ville dog ikke lade den uventede gæst slippe og satte efter bilen, indtil den blev sat i en indkørsel på Randersvej. Herfra lykkedes det manden at flygte til fods.

Den hvide kassevogn bar nummerpladen RUVW 11.

Annonceret indhold

Nyeste