12 af de 15 kandidater, der nu gør klar til valgkamp for Konservative. I grønt borgmesterkandidat Signe Nøhr. Yderst til venstre Henrik dalgaard
Livet her

Konservative kræfter klar til valg

De første 15 navne er på plads

22. juni 2021 kl. 10:55

Selvtilliden er i orden, når Konservatives vælgerforening i Vesthimmerland nu kan præsentere de foreløbigt 15 personer, der stiller op til efterårets byrådsvalg.

”Vi har et vanvittigt stærkt hold lige nu med 15 personer på listen, og vi er i tæt dialog med fire mere for nuværende, skriver gruppeformand Henrik Dalgaard og borgmesterkandidat Signe Nøhr stolt.

Kernen er de syv nuværende byrådsmedlemmer, men de kan blive overhalet ved valghandlingen af de øvrige kandidater, da det er det højeste personlige stemmetal på listen der gælder hos konservative.

Målet er: ”Fortsat stærkt samarbejde med det øvrige byråd, alliancer på tværs af partierne, men ikke mindst stærk indflydelse på konstitueringen. Indflydelse er ikke en selvfølge, men noget man gør sig fortjent til”, lyder det.

I bestyrelsen var der genvalg til alle. Dog træder tidligere borgmester Knud Kristensen, da han overtager pladsen efter Kurt Jensen.

- Aldrig har jeg være så optimistisk som nu. Sikke en holdånd jeg oplever i vores byrådsgruppe og med de nye kandidater. Det gør det nemt at være formand, og man får endnu mere lyst til at tage fat, gjorde vælgerforeningsformand Ilse Skadhauge op.

Annonceret indhold

Nyeste