Kom og lav smuk naturkunst i Naturværkstedet. Foto: privat.
Livet her

Lad kreativiteten udfolde sig i Naturværkstedet

14. september 2018 kl. 14:11

Det er den perfekte tid til at hygge sin indendørs sammen med hele familien og hvad med, at invitere naturen med ind? Søndag 16. september kan man få en masse gode ideer til, hvordan man kan bruge ting fra naturens store skattekammer, til at lave smukke kunstværker, som kan pynte hjemme ved jer selv.

- Vi mødes i Naturværkstedet og sammen går vi ud og indsamler blade, kogler og andre ting fra parken og skoven, som vi så tager med ind og forvandler til flotte dekorationer og naturkunst i efterårets flotte farver, men man er også meget velkommen til, at medbringe ting hjemmefra, som I selv har samlet i jeres egen have eller i skoven, siger naturformidler, Camilla, der vil være behjælpelig med en masse inspiration til, hvad man kan lave ud af de indsamlede ting, men man er også velkommen til, at lade kreativiteten blomstre og få frit spil.

Der vil være lim, sakse, karton og alt muligt andet kreativt grej til rådighed i Naturværkstedet.

Når arrangementet er færdigt vil bålet være tændt og skulle I have lyst til at grille en pølse og brød over gløderne kan dette købes i vores hyggelige Café Soldug.

Mosens gamle Tørvetog har flere afgang, så hop med ombord. Turen kører 800 m. ned af en smalsporsbane og stopper ved den nyetablerede Birkesø, hvor I får en fortælling om tørvegravning, dyrelivet og mosen fra vores søde togchauffør. Herefter går turen tilbage igen til Lille Vildmosecentret, hvor I er velkommen til at fortsætte jeres dag rundt i området. I kan også se vildsvinene blive fodret i vildsvinefolden ved den automatiske fodertønde i det nye formidlingsområde Det Vilde.

Annonceret indhold

Nyeste