Igen i år bliver der fælles opvarmning for deltagerne i Vilsted Sø Løb - såvel løbende som gående. Privatfoto
Livet her

Lions Club ser frem til et nyt Vilsted Sø Løb

Starten på årets løb går lørdag 28. august

22. juli 2021 kl. 13:49

Medlemmerne i Lions Club Løgstør har her henover sommeren travlt med at planlægge årets Vilsted Sø Løb, der i år bliver afviklet lørdag 28. august.

Tilmeldingen er åbnet via hjemmesiden sportstiming.dk, og løbsansvarlig Rasmus Gammelholm Pedersen fornemmer på forhånd stor interesse for at deltage.

Der vil i forbindelse med årets løb blive gjort meget for at holde afstand mellem løbsdeltagerne - såvel ved starten som ude på ruterne. Privatfoto

Der bliver ruter på 4,5, 13 og 21,3 km. i det herlige naturområde ved Vilsted Sø, og for de mest udholdende bliver der også mulighed for at løbe en hel maraton.

Hovedsponsorer bag arrangementet er igen i år Himmerlands Forsikring og BDO.

Sammen med yderligere en række lokale sponsorer er der med til at danne grundlaget for løbets gennemførelse.

- Vilsted Sø Løb er efterhånden blevet kendt vidt og bredt som et af landets smukkeste sø-løb.

- Opbakningen fra Ranum Multikulturhus og hjælpende hænder fra Vilsted Borgerforening, Ranum Borger-og erhvervsforening og andre foreninger er imponerende.

- Og at Ranum Efterskole så samtidig møder frem med mange elever, forældre og familier gør, at vi her i lokalområdet kan noget, som ikke ret mange formår, fremhæver Rasmus Gammelholm Pedersen.

Yderligere informationer om Vilsted Sø Løbet 2021 kan findes på sportstiming.dk

Annonceret indhold

Nyeste