Kontrol på offentlige arbejdspladser skal begrænses, mente flere af deltagerne i Alternativets politiske laboratorium i Skørping. Privatfoto
Livet her

Mere tillid til de offentligt ansatte

01. september 2017 kl. 06:00

REBILD: 16 deltog, da Alternativet Rebild forleden var vært for et såkaldt politisk laboratorium, som partiet også har arrangeret i København og Odense.

Deltagertallet i Rebild var i øvrigt det samme som i København og større end i Odense.

I alle tre laboratorier var temaet "Velfærd på kommunale og regionale arbejdspladser" - som skal komme borgerne til gode.

Blandt deltagerne i Rebild var Anette Bruun fra SF og Thøger Kristensen fra Socialdemokratiet.

De to lokale partiforeninger havde fået en særlig invitation fra Alternativet Rebild, idet de tre partier går i valgforbund med hinanden.

Deltagerne blev delt op i de sektorer, som de enten arbejdede i eller havde en særlig interesse for.

Det blev undervisningssektoren, sundhedssektoren samt social- og beskæftigelsessektoren.

Et gennemgående træk i gruppernes tilbagemeldinger var tillid, samarbejde og meningsfuld kontrol.

Nu bliver alle input fra de tre laboratorier samlet og kommer til høring på www.AlleOs.alternativet.dk, hvor alle kan kommentere.

Derefter bliver visionen behandlet i politisk laboratorium, som kan godkende den, sende den til videre bearbejdning eller forkaste den.

Annonceret indhold

Nyeste