Miniputterne i Nysum klar til ræs på Tom K Karting Arena. Privatfoto
Livet her

Miniputter på gokartbanen

Ni drenge i alderen em til syv år gav den i weekenden gas på Tom K Karting-arena

01. november 2021 kl. 12:38

Først var der én. Så kom der én mere, og pludselig begyndte det nærmest at vælte ind med miniputkørere på Tom K Karting Arena i Nysum.

De fartglade miniputter i alderen fra fem til syv år har sæsonen igennem kørt ræs hver onsdag og hveranden lørdag, og i forbindelse med sæsonafslutningen i weekenden fik de så også selskab af tre drenge fra Viborg Gokart Klub - og en enkelt dreng fra Århus.

I øvrigt ikke en hvilkensomhelst dreng. Faderen er nemlig den flerfoldige Le Mans-kører Casper Elgaard.

Planen er, at Elgaard-junior i det nye år også bliver en del af miniput-flokken på Tom K Karting Arena i det himmerlandske.

- Der tages ikke tid på kørerne i miniput-klassen, men derfor kan man jo godt give den gas på banen. Privatfoto

I alt var ni fartglade miniputter i weekenden på banen i Nysum, og løbet i Nysum markerede sig dermed som Jyllands største miniput-løb i 2021-sæsonen.

Efter løbet var der pokaler til alle.

- Der tages ikke tid på kørerne i miniput-klassen, men tro mig: For børnene er det alligevel et rigtigt løb, hvor det handler om at komme først, fortæller Dennis Granvig, som er en af de voksne bag miniput-initiativet i Nysum.

I miniput-klassen køres der med støjsvage Honda gx 35-maskiner, der højst kan køre 35-36 km/t.

Den nye sæson for de yngste motorkørere i Nysum skydes efter planen i gang 1. marts 2022.

Det er Nysum-klubbens plan, at der til den nye sæson skal indkøbes 10 miniput-gokarter, som det vil muligt for forældre at leje, hvis de selv tøver lidt med at kaste sig ud i investeringen.

Kørerne i miniputklassen lines op til start.  Privatfoto
Annonceret indhold

Nyeste