Livet her

Musikalsk åbent hus i Ravnkilde

16. maj 2017 kl. 06:00

RAVNKILDE: Himmerlands Folkemusikskole inviterer søndag 21. maj fra klokken 14 til 17 alle musikelskere til en hyggelig søndag eftermiddag i Ravnkilde Forsamlingshus med en blandet buket af musik og sang med mere.

Folkemusikskolen har udviklet konceptet sammen med Butikken i Gl. Skørping, men tager rundt omkring i hele kommunen, ja den har endda været på gæstevisit i Jyderup på Sjælland.

Alle interesserede er velkommen til komme og lytte eller tage et instrument med, hvis de har lyst til at være med til at spille eller synge og måske byder der sig en mulighed for at bidrage til helheden.

Der er musikalske tovholdere til at sammensætte en passende blanding af musikalske godbidder og spøjse indslag.

Forløbet sammensættes ud fra hvem der er til stede som publikum og musikere.

Arrangørerne oplever en eftermiddag, som de først kender resultatet af, når den er gået.

Der er mulighed for at købe diverse drikkevarer og kager i forsamlingshuset, og der er fri entré for alle.

For præcist et år siden var der debut til et tilsvarende arrangement i Ravnkilde Forsamlingshus, og det blev en kæmpe succes med omkring 80 fremmødte inklusiv musikere, der hyggede sig i fællesskab med tre timers forrygende underholdning med fuld tryk på instrumenter som violin, klarinet, tuba, guitar og sav med mere.

Annonceret indhold

Nyeste