En hjælpende hånd eller to til at vedligeholde petanquebanen efterlyses hos Nørager Pensionistforening.
Livet her

Nøragers ældre har brug hjælp på petanquebanen

01. marts 2018 kl. 05:55

Nørager Pensionistforening har ikke ligget på den lade side i 2017.

På årets generalforsamling kunne formand Søren Pedersen se tilbage på flere end 20 forskellige aktiviteter i årets løb.

I bestyrelsen skete der en lille udskiftning, idet Birthe Højgaard havde ønsket at stoppe.

I hendes sted blev Bente Poulsen valgt, så bestyrelsen nu består af Søren Pedersen (formand), Kaj Bjørn (næstformand), Conni Chowaniak (kasserer), Bente Poulsen (sekretær) og Børge Vestergaard.

Som supplement til bestyrelsen er der aktuelt behov for en eller to frivillige, der vil hjælpe med at vedligeholde petanquebanen i Nørager.

Disse frivillige håber pensionistforeningen at rekruttere blandt de af foreningens medlemmer, der spiller petanque.

Generalforsamlingen i Nørager Pensionistforening blev i øvrigt - sædvanen tro - rundet af med bankospil.

Annonceret indhold

Nyeste