Mange benyttede den dejlige sommeraften til et besøg på Kunsttorvet, lidt god musik og en kold fadøl. Foto: Mogens Lynge
Livet her

Nu har de også prøvet at arrangere koncert i solskin

Næste fredag gælder det Torben Lendager og Roosters

07. juni 2021 kl. 10:15

- Det er godt nok noget helt andet end sidste gang, vi lavede noget her på havnen, lød det fra den ene af de to arrangører, Benny Nielsen, da årets andet musikarrangement på Kunsttorvet i Løgstør løb af stabelen fredag aften.

Og mon ikke, for på premiereaftenen var der øsende regnvejr, mens det i denne omgang var dejligt sommervejr.

”Kontiki” spillede i det flotte vejr, baren var åben og tilslutningen flot. Foto: Mogens Lynge

Denne fredag var det ”Kontiki”, som underholdt.

Baren var åben, men der var ikke mulighed for at købe mad.

Fredag er det Torben Lendager og Roosters, der går på scenen.

Sidste år var Kunsttorvet fyldt op, da den gamle Walkers-forsanger gæstede Løgstør med sit nye orkester, og holder vejrudsigten bliver det nok også tilfældet i denne omgang.

Folk trænger tydeligvis til at komme ud, og hvad er så bedre end et sted ved havnen. Foto: Mogens Lynge
Annonceret indhold

Nyeste