Per Norup Olsen fra Jutlander Bank sammen med kasserer Preben Christensen og næstformand Klaus Elm fra Filmteatrets bestyrelse. Privatfoto
Livet her

Ny biografsal med fine muligheder

Hobro Filmteater har netop slået dørene op til den nyrenoverede sal 2

01. juli 2019 kl. 07:00

HOBRO: En gave på 210.000 kroner kan gøre masser af gavn, når man står med en lille biografsal, der trænger til nye stole, nyt lærred og bedre lydforhold.

Men selv en gave af den størrelse, som Filmteatret fik i hus via den formuende Spareklassen Hobro Fonden, rækker ikke uden frivilligt knofedt til at klare de opgaver, man ikke behøver professionelle fagfolk med styr på akustik til at udføre.

30 bløde biografsæder

I maj faldt de sidste brikker på plads, og for ganske nylig blev Sal 2 med 30 bløde biografstole af fineste kvalitet så indviet.

Det åbner blandt andet op for flere særforestillinger som kunstfilmen Van Gogh, operaforestillingen La Boheme og senest Florian Henckel von Donnersmarck’s fornemme Værk Uden Skaber med oplæg fra kunsthistoriker Anne Lie Stokbro fra Kunstetagerne.

Nyskabelser i kioskområdet

Og står din hu til Johann Strauss wienerklassikere, kan du glæde sig til biograf-transmissionen af Andre Rieu’s Maastricht Koncert 2019 - Shall We Dance - som vises lørdag 27. og søndag 28. juli i din lokale biograf.

- Og så er vi i øvrigt i fuld gang med at renovere kioskområdet.

- Her kan du glæde dig til en række nye spændende tiltag, der i de næste måneder vil blive rullet ud.

- I det hele taget sker der meget nyt i Filmteatret, som vi håber folk vil glæde sig over og tage i brug.

- Vi vil gøre alt for, at en tur i den lokale biograf bliver en god oplevelse, lover Walter Stig Johannesen, sekretær for Filmteatrets bestyrelse og frivillig biografmand, siden Hobro i 1978 fik etableret en filmklub for børn og unge.

Annonceret indhold

Nyeste