Overgård Gods ved Havndal

Foto Jens Morten 14.12.04
Livet her

Ny foredragsrække hos Den Bette Skole

07. september 2018 kl. 13:31

Eftermiddagshøjskolen i Den Bette Skole i Skelund har en række spændende mandagsforedrag klar.

- Vi starter sæsonen mandag 10. september med Jørgen La Cour- Harbo, der fortæller om livet på Overgård Gods 1942 - 1977: "Min far, forvalter og Flemming Juncker", oplyser Annie Sørensen.

E. la Cour blev ansat som overforvalter på Overgaard af Flemming Juncker 1. november 1942. På det tidspunkt var Juncker allerede stærkt impliceret i den danske modstandsbevægelse. Derfor blev første del af de tos samarbejde gennem en menneskealder også en dramatisk periode, der indeholdt bl.a. hemmelige møder, tyskernes jagt på modstandslederen og Junckers flugt til England.

Deres samarbejde blev også skelsættende for dansk landbrug. Mange af de dyrkningsmetoder, der anvendes i dansk landbrug i dag, blev udviklet af dem. Samarbejdet var frugtbart, men ikke altid lige let.

Historien om hverdagslivet og dramatiske højdepunkter i krigstiden og de efterfølgende godt 30 år fortælles af la Cours søn, Jørgen la Cour-Harbo, i foredraget "Livet på Overgaard fra 1942 til 1977 - la Cour og Juncker".

Annonceret indhold

Nyeste