Livet her

Rala Stål - en succeshistorie i Assens

01. maj 2017 kl. 06:10

De to indehavere af Rala Stål i Assens Steen Langberg og Jesper Simonsen har haft fart på de sidste mange år, og har i dag en succesvirksomhed med 17 medarbejdere på Fabriksvej i Assens.

RALA STÅL er oprindelig startet som fritidsfirma, med levering af små svejse- og konstruktionsopgaver fra garagen på den private adresse i Assens, men i 2003 startede Steen Langberg og en anden kompagnon firmaet op på fuldtid i 500 m2 lejede lokaler i Assens.

I 2005 overtages aktiviteterne i et lokalt vandskærer firma, et forretningsområde der siden har fået en central rolle i RALA STÅLS aktiviteter, og efter flere knopskydninger og udvidelser på den gamle adresse, flyttede man i 2010 til egne og mere moderne lokaler på den nuværende adresse, Fabriksvej i Assens.

Efter den seneste udbygning i 2012 er det samlede fabriksareal på godt 1.500 m2, og de to ejere Steen Langberg og Jesper Simonsen har også investeret et to cifret millionbeløb på nye maskiner i sværvægtsklassen, så de fleste udfordringer i dag klares. Begge er i øvrigt uddannet inden for faget, og vi har taget mange kurser inden for branchen, så med den baggrund, kender vi til mange processer og løsninger, fastslår Steen Langberg.

Om RALA STÅL:

RALA STÅL ApS er beliggende i naturskønne områder i Assens, og drives af Steen Langberg og Jesper Simonsen samt 17 dygtige og fleksible medarbejdere, alle med en stor ekspertise og en høj faglig stolthed.

Fabrikken udvikles løbende og fremstår med en opdateret og moderne maskinpark og tilbyder således optimale fysiske rammer som tiltrækker og bevarer alle deres dygtigste medarbejdere.

Senest har vi i 2012 taget en nyopført produktionshal på 500 m2 i brug. (Fuld krandækning, 3,2 ton løft, med 4,5 meter under krog, 6,50 meter til loft og port 500x500 cm), hermed råder vi nu over godt 1.500 m2

Stor fokus på effektivisering samt vore rutiner gør, at RALA STÅL ud over optimale omgivelser, også kan tilbyde en effektiv, ensartet og konkurrencedygtig løsning af opgaverne.

Hos RALA STÅL arbejdes der ikke med en funktionsopdelt produktion, det er i stedet den enkelte medarbejder som følger opgaven i hele forløbet.

En arbejdsform som giver en god synergi til alles fordel, som kunde får du et optimalt slutprodukt, den enkelte medarbejder styrkes faglig og opnår en alsidig hverdag og som virksomhed opnår vi stor fleksibilitet og udvikler et stærkt og innovativt miljø.

RALA STÅL er et stærkt leverandørkort, ikke kun som en professionel og stabil underleverandør, men også som en innovativ sparringspartner i din produktudvikling eller som problemløser ved f.eks renoveringsopgaver eller kritiske leveringssituationer.

Annonceret indhold

Nyeste