Livet her

Sommerlejr for unge

01. april 2018 kl. 06:00

LÅENHUS: Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord Ungdomsskoler holder en fælles sommerlejr 2.-6. juli. Det bliver en stor sommercamp på Låenhus for unge fra 6. klasse op til 18 år.

De unge kommer til at ligge i deres egne eller lånte telte. I løbet af ugen vil der være en masse spændende aktiviteter til vands, lands og i luften.

Erfaringen er, at der hurtigt opstår nye venskaber på tværs af by- og kommunegrænser. Du kan læse meget mere om sommerlejren på ungdomsskolernes hjemmesider eller under #sommercampLåenhus.

Mariagerfjord Ungdomsskole arrangerer også en sommertur til Tjekkiet 8.-13. juli. Der bliver mulighed for at sejle på floder, køre MTB og klatre i bjerge i "det bøhmiske paradis".

Turen er for dem, der elsker friluftsliv og natur.

Kig forbi hjemmesiden www.mariagerfjordungdomsskole.dk eller facebook.

Annonceret indhold

Nyeste