Livet her

Sparegyser trak mange til borgermøde i Hobro

Mange benyttede chancen for at debattere med politikerne til borgermøde om budgetforslaget i Mariagerfjord Kommune

04. september 2018 kl. 21:59

HOBRO: Der var godt fyldt i multisalen i Hobro Idrætscenter, da der tirsdag aften var borgermøde om Mariagerfjord Kommunes budgetforslag.

Byrådet skal barbere 123 millioner af næste års budget og har netop præsenteret ikke færre end 166 spareforslag.

Tirsdag aften fik de omkring 300 borgere så mulighed for at kommentere og stille spørgsmål.

Efter et kort oplæg fra Venstreborgmester Mogens Jespersen og kommunaldirektør Lars Clement blev der opstillet caféborde, så borgerne kunne bevæge sig rundt og tale med politikerne fra forhandlingsgruppen og fra de stående udvalg.

Efter ønske fra flere i salen sluttede aftenen med en plenumdebat.

De 166 spareforslag er sendt i høring.

Alle og enhver kan indsende kommentarer og forslag inden 10. september klokken 10.

Læs også NORDJYSKE onsdag.

Annonceret indhold

Nyeste