Dirigent Morten Lønborg Friis står i spidsen for orkestret ved Beethoven-koncerten i Hobro 7. oktober. Privatfoto: Bent Selchau
Livet her

Stort symfoniorkester indtager Mariagerfjord Gymnasium

De bedste amatørmusikere i Nordjylland fejrer Beethovens med hans mest elskede værker

19. september 2018 kl. 09:57
Opdateret kl. 13:08

MARIAGERFJORD: Et stort symfoniorkester bestående af de bedste amatørmusikere i Nordjylland spiller søndag 7. oktober musik af Beethoven på Mariagerfjord Gymnasium.

På programmet står Egmontouverturen og den 5. symfoni, Skæbnesymfonien, og i spidsen for orkestret står den erfarne dirigent Morten Lønborg Friis, der sidste år med stor succes dirigerede kor og orkester ved opførelsen af Gades Elverskud, ligeledes på Mariagerfjord Gymnasium.

Bag koncerten står en lille gruppe nordjyder, der sammen har dannet en forening med det pompøse navn, "Foreningen til opførelse af symfoniorkestermusik i Nordjylland".

Med koncerten lægger de op til at fejre 250 året i 2020 for Beethovens fødsel.

Ambitionerne er i øvrigt, at der hvert år skal der spilles en koncert med et stort symfoniorkester et sted i Nordjylland. Mariagerfjord Gymnasium er blevet valgt som første koncertsted, fordi forholdene dér er noget nær ideelle: God koncertsal og gode faciliteter, fremhæver en af initiativtagerne, Bent Selchau.

- Det er ikke ofte, man kan høre store symfoniske værker i Hobro; men her er der en enestående lejlighed til at høre nogle af de mest kendte og elskede værker af Beethoven, tilføjer han.

Annonceret indhold

Nyeste