Stortyveri i hus under renovering
HADSUND: Et hus på Rosendalsvej i Hadsund har haft uønsket besøg, mens det er under renovering.
Indbrudstyve har stjålet en lang række ting: en emhætte af ukendt mærke, en ovn og en kogeplade med induktion af mærket Gram, lysdæmpende kontakter, en skruemaskine og en bajonetsav af mærket Makita, en Dewalt boremaskine og en Bosch elhammer.
Tyveriet er sket i tidsrummet mellem søndag kl. 23.59 og torsdag kl. 17, oplyser politiet, som også kan fortælle, at et vindue havde stået på klem i huset.