Arkivfoto: Henrik Bo
Livet her

Taglejlighed i Hadsund udbrændt: Alle beboere ude

Man kender endnu ikke årsagen til en brand i en lejlighed midt i Hadsund

19. september 2018 kl. 08:07
Opdateret kl. 11:07

HADSUND: Natten til onsdag udbrød der brand i en ejendom med flere lejemål på Vestergade 7 midt i Hadsund. Det oplyser Nordjyllands Politi.

- Der ligger to lejligheder lige under taget, og ilden opstod i den ene af de lejligheder, fortæller indsatsleder René Nikolajsen.

Naboerne slog alarm klokken 04.33.

Ingen var hjemme i lejligheden, da branden opstod, og den anden lejlighed på etagen var tom.

Ifølge vagtchefen hos Nordjyllands Politi havde beboerne i alle øvrige lejligheder fået sig reddet i sikkerhed, da brandfolkene ankom.

- Den lejlighed, hvor branden opstod, er helt udbrændt. Resten af tagetagen er både røg-, sod-, og vandskadet, fortæller indsatslederen.

Det er nu op til politiets teknikere at fastslå en brandårsag.

Annonceret indhold

Nyeste