Brush Car Wash Car Cleaning. Red Car Wash Brushes Ready to Use.
Livet her

Tank i Onsild får snart egen vaskehal

Snart kan lokale bilister og dem, som er på gennemrejse, få gjort deres køretøjer skinnende rene på Viborg Landevej

21. september 2018 kl. 05:50

MARIAGERFJORD: OK-tanken i Sdr. Onsild går i byggeplaner.

Snart kan lokale bilister og dem, som er på gennemrejse, få gjort deres køretøjer skinnende rene på Viborg Landevej 22. Helt uden brug af armkræfter.

OK-tanken ønsker nemlig at opføre en vaskehal, og teknik- og miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune synes, det er en god ide.

Forvaltningen slået stregerne til en ny lokalplan, og dermed banet vejen for en vaskehal ved p-pladsen.

- Lige så hurtigt, som vi får lov at bygge, vil vi gå i gang. Vi har stor efterspørgsel på bilvask, fordi der ikke er noget herude i området i forvejen. Jeg er sikker på, det bliver en succes, siger forpagter af OK-tanken, Rene Greve.

Kommunens lokalplanforslag for en ny vaskehal i Sdr. Onsild er i offentlig høring i en begrænset periode - fire uger mod vanligt otte - da projektet er lige til højrebenet. Det er hverken komplekst eller særlig omfattende.

Annonceret indhold

Nyeste