Ti-årige Egon så britisk bombefly styrte ned i Aarestrup

To uger før 2. verdenskrig sluttede i Europa, styrtede et britisk bombefly natten mellem 20. og 21. april ned midt i Torstedlund Skov.

Flyet havde været på jagt i Skagerrak og Kattegat efter tyske ubåde, men styrtede af ukendte årsager ned i Himmerland og brændte op i en eksplosionslignende brand, der kostede hele flyets elleve mand store besætning livet.

De omkomne blev i første omgang ikke fundet. Det skete først i 1947, hvor de under stor deltagelse blev begravet på Aarestrup Kirkegård, og lige siden afslutningen af 2. verdenskrig har der i Aarestrup været tradition for at højtideligholde årsdagen for befrielsen med en gudstjeneste i Aarestrup Kirke.

Siden 1948 er der desuden i forbindelse med aftengudstjenesten 4. maj blevet lagt en krans på de omkomnes grav, og i år var det Egon Randers, der lagde kransen.

Egon Randers, der boede på Præstevej lidt nord for Aarestrup, var i 1945 10 år gammel. Netop 4. maj havde hans forældre været til et stort bryllupsgilde på gården Højvang lidt vest for Aarestrup. Herfra havde gæsterne set branden, der opstod ved flyets styrt. Da forældrene kom hjem, vækkede de Egon og hans lidt ældre fætter Niels, der havde været fungeret som barnepige. De kom med udenfor, hvor de tydeligt kunne se branden, der for Egon så ud som om den var lige i skovkanten, så stærkt lyste den op i den klare nat.

Egon var med inde i skoven nogle dage efter, hvor han så vragdelene, der lå spredt ud over et større areal iblandet afbrændte og knækkede træer. Der var tyske soldater til stede og mange folk, der kom for at redde sig skruer og andre metaldele, som kunne bruges til lidt af hvert. Flyets motorer var rullet længst frem, ned i dalsænkningen, mens rester af flyets vinger, der i nedstyrtningen havde klippet toppen af de høje graner, lå spredt mellem de øvrige vragdele. Ellers var der ikke genkendelige rester af flyet, som var splintret i tusind stykker. Rundt om ulmede det stadig efter den voldsomme brand forårsaget af styrtet.

Sognepræst Anne Margrethe Saxild på gravstedet, hvor kransen netop er blevet lagt. Privatfoto

Sognepræst Anna Margrethe Saxild prædikede ved mindegudstjenesten, og opfordrede i sin prædiken til, at vi ikke skal skabe fjendebilleder.

- For 76 år siden på denne aften blev mørklægningsgardinerne revet ned, så lyset kunne komme både ud og ind ad vinduerne. De mørklægningsgardiner, som stadig findes i os af had, mistillid og mistro, skal vi hive ned, så vi kan blive ved med at leve i fred og frihed med hinanden. Det er den bedste måde, vi kan ære dem, der faldt i krigen dengang i tiden op til 1945, sagde hun bl. a.