Lise Bonderups Sanggruppe underholdt de mange gæster som havde taget imod invitationen fra ÆldreSagen Hadsund. Foto: Per Roth
Livet her

Til Spis-sammen med Ældre Sagen i Hadsund

01. maj 2018 kl. 08:03

ÆldreSagen Hadsund kunne tirsdag 25. april afholde et Spis-Sammen arrangement for sine 2.150 medlemmer.

Spis-sammen arrangementet blev afholdt i Hadsund Kulturcenter, og startede med eftermiddags kaffe og kage, hvorefter der var underholdning og syng sammen med Liss Bonderups sanggruppe.

Maden til spis-sammen blev leveret fra Kulturcaféen og bestod af en 2 retters menu med hamburgerryg med grønsagstilbehør. Som dessert blev der serveret gammeldags æblekage.

Der blev holdt spis-sammen arrangementer i hele Danmark i uge 17, og i Hadsund deltog 86 personer.

- Ældre Sagen håber, at spis-sammen-arrangementet kan være optakt til, at der kan dannes spisefællesskaber rundt omkring i kommunen, og vi håber, at man vil invitere sin nabo eller en bekendt til at spise sammen, måske en gang om måneden, så man kan udbygge sit fællesskab, lyder meldingen fra formand Per Roth.

De næste spis-sammen arrangementer i ÆldreSagen er 17. august i Fruerlundsparken, hvor der er fælles grill-arrangement, og 7. september på Teglgården i Als.

Annonceret indhold

Nyeste