Livet her

Tre gav den fælles gas på scenen i hjemby

Skørping Musikstation havde samlet tre lokale musikalske kapaciteter - plus en udefra

01. maj 2017 kl. 08:11

SKØRPING: Til hverdag optræder de mange forskellige steder ude i verden, men de bor alle tre i Skørping.

Søndag eftermiddag havde Skørping Musikstation fået samlet musikerne Laura Mo, Rikke Bruhn og Marianne Christensen på én og samme scene i hjembyen.

- Det er jo et privilegium, at vi bor i en by med tre så fantastiske sangerinder. Og så har de også hevet en med udefra. Det må vi så leve med, lød det kærligt-ironisk fra Kristian Helmer Petersen, da han introducerede koncerten.

Palle Hjorth er nemlig en meget ombejlet herre, som spiller med blandt andre Savage Rose, Peter Sommer og Poul Krebs, men altså også med Rikke Bruhn gennem mange år.

Alle fire musikere var positivt overraskede over fremmødet en søndag eftermiddag, hvor 75 tilhørere i alle aldre havde fordelt sig ved Kulturstationens borde med kaffekopper, lagkage og friskbagte cookies.

Annonceret indhold

Nyeste