Livet her

Veteranbanen blæser til afgang 2. pinsedag kører MHVJ en hel dag med danskbygget motormateriel

01. juni 2017 kl. 06:00

Pinsedag fløjter veteranbanen i Mariager afgang for sin 48. sæson og dermed til igen at transportere glade passagerer frem og tilbage til Handest.

Togene kører fra og med pinsen og hver søndag frem til sidste weekend i august.

I ferie-højsæsonen fra juli kører veterantoget foruden søndage også hver tirsdag, torsdag og lørdag.

Igen står veteranbanens to damplokomotiver, tre motorvogne og diesellokomotiver for afviklingen af køreplanen.

Og har du lyst til at køre i eget tog eller leje egen personvogn er det også muligt, fortæller driftsbestyrer Jan Eriksen.

Du må gerne spise din medbragte mig under turen, der varer 50 minutter i et adstadigt, sjæleberigende tempo, mens sommerlandskabet roligt ruller forbi.

Pinsedag lægger også Trekantruten også fra land - en rute, der jo kombinerer veterantog med fjordbåde og buskørsel i skikkelse af trekantsruten Mariager - Hobro - Handest - Mariager.

Trekantruten er med andre ord et samarbejde mellem fjordbåden Svanen, Nordjyllands Trafikselskab og Mariager-Handest Veteranjernbane.

Ruten har eksisteret i snart 20 år og nyder stor popularitet.

Den kombinerer ikke kun veterantog og fjordbåd, men indbyder også til oplevelser i de mange attraktioner i og ved havne- og bymiljøerne i Mariager og Hobro.

Med fjordbåden Svanen sejler du fra havnen i Mariager ud på en naturskøn tur op ad fjorden til Hobro.

Fra Hobro Havn bringer forbindelsesbussen fra Nordjyllands Trafikselskab dig videre ad den gamle hovedvej A 10 til veteranbanens station i Handest.

Her stiger du om til veterantoget, der med åbne endeperroner kører de 17 kilometer videre til Mariager gennem det grønne og afvekslende sommerlandskab syd for fjorden.

Turen gøres også den modsatte vej.

2. pinsedag mandag slår veteranbanen så remiseportene op for alle sine motorkøretøjer. Det bliver en hektisk og intens dag hos veteranbanen. Mellem kl. 10:00 og 15:15 afgår der ikke

mindre end syv tog fra Mariager station. Dagens køreplan kan findes på veteranbanens hjemmeside,

Annonceret indhold

Nyeste