Thomas Jensen, 53 år og bosiddende i Hals, står til at overtage ledelsen af hele tre Sunset Boulevard restauranter i Nordjylland.
Livet her

Lokal fastfoodbutik får ny ejer

24. april 2024 kl. 17:01

Den 1. maj føjer landets største danskejede fastfoodkæde en ny erfaren franchisetager til holdet. Det er nordjyden Thomas Jensen fra Hals, som overtager tre Sunset Boulevard restauranter i Nordjylland.

Først for skud står restauranten i Haverslev den 1. maj, mens Thomas Jensen overtager Aalborg Storcenter den 1. juli, og Kennedy Arkaden til 1. september.

Med overdragelsen ender samtlige kædens seks nordjyske restauranter på lokale hænder som led i en strategi om at styrke den lokale forankring.

Thomas Jensen vil sikre, at de standarder ikke kun opretholdes, men at den positive kurve fortsætter opad.

– Jeg er meget begejstret for muligheden og fremtidsudsigterne ved overtagelsen. Min ambition er at bygge videre på restauranternes stærke fundament, sikre medarbejdernes fortsatte trivsel og skabe endnu flere gode gæsteoplevelser i fremtiden, siger Thomas Jensen.

Se også
I dag åbner midtbyens nye Bogø med lækre tilbud

Burgerkæde i solid fremgang

Overtagelsen sker i kølvandet på en række succesrige år i Sunset Boulevard med vækst og innovation. 2023 blev det tredje rekordår i træk med en bemærkelsesværdig stigning i omsætningen på 27% målt mod 2022 og en markant stigning i antallet af gæster og transaktioner, hvor restauranterne i Nordjylland udviste flotte præstationer.

Jens Broch, administrerende direktør for Sunset Boulevard, understreger betydningen af lokalt engagement:

– Jeg er helt overbevist om, at Thomas er den helt rette til at drive restauranterne i fremtiden. Hans lokale indsigt og dokumenterede ledelsesevner er afgørende for at drive væksten videre, og hans personlige tilknytning til Nordjylland og daglige tilstedeværelse som franchisetager i restauranterne, bliver klart en styrkende faktor for den fortsatte vækst og trivsel, siger han.

Se også
Ny restaurant på Budolfi Plads: - En fusion af New York, Frankrig og Japan
Annonceret indhold

Nyeste